Mors - Mortiferum vita

Mors ? (Mortiferum vita)

 

Det er hævet over en hver tvivl, at talemådendød, er et menneskeligt udtryk for aldrig mere at kunne komme i kontakt med hint andet menneske, og så tilmed se et sådant forsvinde helt og aldeles, under mulden.Fra tidernes morgen, har man valgt at kalde en sådan hændelse ´død, et intenst ladet ord og, almindeligvis betydende, mistet for altid, den døde eksisterer jo ikke længere, lige så lidt som inden undfangelsen. Spørgsmålet i denne sammenhæng kunne passende være hvad denne antagelse bygger på. Ja vel i høj grad på lige dele sjæleangst for den som håber, og overbærenheden fra den der absolut ikke gør sig nogen forestillinger, med undtagelse af et nærtstående dødsfald, hvor man må i sort tøj og af sted til kirkegården.

---------------

Se nu traf det sig således, på en i øvrigt tvivlsom forårsdag, at to midaldrende herre netop var på vej gennem den lille landsby til kirken hvor dens ene broder Versutus skulle stedes til hvile. Han var afgået ved døden, efter de flestes mening temmelig brat og temmelig tidlig, så derfor spadserede hans bror Christianus kaldet Chris, og smeden Impius kaldet Pius, om af vejen for at sige forvel til Versutus. Smeden ikke fri for at være lidt kreperlig, det var en god kunde han her havde mistet, og konen kunne vel ikke drive gården videre, og to skolepligtige børn slet ikke. Chris bidrog også til smedens indkomst, men var dog mere påholdende, drev sin gård mere roligt og passede bedre på tingene.

---------------

Det virker lidt meningsløst, han nåede ikke engang støvets år den gode mand, og se nu til hans unge kone og de stakkels unger, sagde Pius og iagttog broderen ud af øjenkrogene.

Vore levedage kender vi ikke tal på, og konen og børnene skal nok klarer sig, hun er sund og livsstærk svarede broderen lavmælt, men måske bror vil ærge sig hinsides!.

Ikke så respektløs Chris, det er dog broderskabets frue og børnene du må finde ord for i dag, beroligende ord, svarede Pius, der dog godt var klar på brødrenes skilsmisse for år tilbage.

---------------

Alt gik som vanligt i kirken, og den lille landsbys beboere var næsten alle mødt op, som så mange gange før, når en af den havde sagt tak og forvel. Chris der slet ikke brød sig om at være genstand for så manges blikke, havde dog sat sig på foreste bænkerække sammen med enken og børnene, og da den sidste salme var sunget ude ved graven havde han som den sidste taget hendes hånd og sagt: det ordner sig, bekymre dig ikke. Børnene havde omfavnet ham og sagt - du kommer vel og hjælper mor farbror. Han havde nikket og sagt - selvfølgelig, vær i blot rolige.

---------------

Du kommer ikke meget i kirken Chris, sagde Pius. Heller ikke du svarede Chris, men hvorfor skulle jeg det. En Pastor der hver søndag formaner et, men ikke er bleg for at mene det modsatte så snart han er uden for den kirkelige matrikel, aftvinger ikke megen respekt og mit forhold til Gud er et personligt forhold hvor jeg ikke behøver kirkens indblanding, sagde Chris.

Åh.. det kan du vel mene, men det er nu meget rart at vide hvor man skal kules ned, der er jo så pænt og stille på kirkegården, skønt det er da noget ubehageligt og koldt at tænke på sagde Pius.

Ingen dør før sin tid svarede Chris, men når alt kommer til alt, så er vores liv kun en lille bid af livet, for liver er jo både før og efter vores og alle andres liv, det er først i graven ligheden begynder, og det uanset hvor stor en sten man fremhæver sit gravsted med, om der står bondemand eller smedemester på stenen. Når de smider den sidste skovlfuld jord på graven, ligger der kun det tomme hylster dernede, og regnebrættet er gjort op, vi kan bare håbe at vi kommer derned sådan som man nu bør og gør den slags.

Du er en våsemikkel sagde Pius, Jeg har sandt at sige heller ikke brug for det pastorale tågehorn vi lige har hørt på, men på den anden side er de jo uundværlige ved diverse højtider, bryllupper og begravelser, selv du vil vel gerne begraves, heroppe ved siden af din far og mor.

Naturligvis skal jeg det sagde Chris, men når de er på vej til graven med mig, er det kun det tomme hylster, som jeg forlod da jeg drog det sidste åndedrag, de slæber af sted med, og vær hvis på jeg følger med foroven, og hvis du endnu er til bens, vil jeg tage det meget ilde op hvid du ikke er blandt de sørgende med en pæn stor krans; tænk på alle de penge jeg har lagt henne hos dig.

Ja ja, den slags bryder jeg ikke mit hoved med sagde Pius, når man er død er man død, men hvorfor tale om det, når alt kommer til alt er det jo noget meget ubehageligt og kedsommeligt.

Såmænd svarede Chris, men selv om jeg ikke har talt med min broder de sidste ti år, var det dog trist at han ikke fik flere leveår, ungefær på alder med dig og mig, det må da give dig stof til eftertanke.

Ja siden døden kom på mode, har livet været usikkert, som jøderne siger sagde Pius, men hvad kan man gøre ved det, tiden er verdens sjæl, en stor herre, alt kan købes, undtagen tid, det er livsvilkårene vi må acceptere. Men må man så få en tagsten oven i hovedet, bum færdig på stedet, og så er den ikke længere.

Hvad for dig til at tro det, spurgte Chris oprigtigt, jeg er slet ikke enig i den livsanskuelse. Hvid du hørte efter når pastoren prædikede, selv om ikke meget tyder på at han selv tror på det, så ville du vide at sjælen forlader os i selv samme sekund vi lister endegyldigt af.

Det kan du og muligvis pastoren jo mene, men hvilken glæde har man af det, i har jo aldrig ladt det komme an på en prøve, så det kunne ligne lidt håbefuldt sludder, sagde Pius.

Det er der mange andre der har sagde Chris, har du aldrig hørt om nærdødsoplevelser, og i øvrigt - alt andet ville da være ret meningsløst, du sagde det selv da vi gik herhen. Husker du ikke gammelfar, købmanden nede fra Højsrup, alle ved han var erklæret død i 18 minnutter, og da han vågnede kunne han fortælle om alt hvad der var bleven sagt og gjort omkring ham. Både kirurgen og alt det andet personale kunne bekræfte at det alt sammen var rigtigt. Han havde svævet over sit egen legeme på operationsbordet, han havde fulgt kirurgen med ud til sin kone, der sad ude i et venteværelse, hvor hun fik at vide at han var død, alt dette kunne han refereren ordret bagefter. Han havde også været på besøg et sted der var lyst og venligt og havde mødt sønnen, der som du ved døde bare 16 år gammel af leukæmi, og der havde han fået at vide at han ikke kunne blive i denne omgang, han skulle tilbage til operationsbordet igen, tilbage til livet, og, ja du ved jo han står i butikken den dag i dag.

Åh ja sagde Pius,han har altid virket troværdig nok, den gode købmand, men var det ikke også sognefogedens datter, smukke Janni, der havde været ude for noget lignende.

Jo svarede Chris. Hun var ude ved stranden og bade, blev suget ned i et hestehul, veninden opdagede at hun forsvandt, og sammen med andre fik de hevet hende op, men en tilkaldt ambulance var længe om at komme, og folk på strande kunne ikke få liv i hende, først efter tre kvarter kom ambulancen og alle var overbeviste om at den skulle hente hende død. Redderne kunne se der var løbet meget vand ud af hendes mund, og hun var allerede begyndt at blive kold. De besluttede alligevel at give hende nogle ordentlige stød med sådan en medbragt tingest, der fik hendes krop til at stå en hel bue. Nå, men det korte og lange er at hun pludselig slog øjnene op, og så kan det nok være man fik travlt med at få hende af sted til sygehuset. Du har selv hørt om hændelsen Pius, også om det hun efterfølgende kunne fortælle hun havde oplevet, mens hun lå livløs dernede på stranden. I sandhed værd at omtale. Jeg ved ikke hvem af os to der først gør min broder følgeskab, men jeg for min del er ike det ringeste nervøs, og det burde du heller ikke være Pius, når alt kommer til alt har hverken du eller jeg nogensinde hørt fra nogle af dem der ligger deroppe. Tro mig - det er alt sammen kun tomme huder og benrader, hvis sjæle har forladt dem. Næh - man skal ikke frygte døden Pius, det er tåbeligt at belemre sin tilværelse med det ingen endnu har undgået, må det ikkun være et hurtigt og smertefri exit.

Og hvad skal vores sjæle så foretage sig på den anden side, spurgte Pius udfordrende, har du også svar på det du kloge jorddrot.

Hvis jeg vidste det, havde du måske grund til bekymring svarede Chris filosofisk. En ville måske bleve herre en anden slave. Var jeg katolik kunne jeg nok mene du ville gøre ophold i skærsilden en tid lang, med de priser du holder dig. måske kunne du bruges som kullemper, du har jo erfaring fra essen. det bliver nok lidt hedt, men gør du dig umage vil selv du vel med tiden få de eftertragtede paradisvinger der giver adgang til elysium, de himmelske boliger, og der mødes med din gamle ven Chris, som blev lukket ind uden problemer.

Pius klukkede lidt, rynkede brynene og så meget spekulativ ud. Lidt efter sagde han! Alle mennesker skulle jo ha`et hvis åremål, minimum treds halvfjers år og derefter efter helbred og ulykke hvis det ikke kunne være anderledes. At dø som barn som ung eller i vores alder, det giver jo ingen mening, kan ikke forklares med den sunde fornuft. Man kunne faktisk gå hen og blive harm over slige tilfældigheder, denne skalten og valten med noget så dyrebart som et livfødt menneske. Han spyttede arrigt efter et firben der solede sig i vejgrøften. Chris, giv mig nu et gudbenådet svar, du må vel give mig ret.

Rolig nu svarede Chris, det er såmænd så ligetil, man behøver ikke engang være begavet. Selv en enfoldige sjæl som dig kunne begribe det hvis indicium ikke altid var dig så meget om at gøre. Du har skam ret gamle ven. Målt med dine alen er det meningsløst som tilfældighederne råder over liv eller død. Men netop derfor giver døden mening, - du kan godt se det - ikke sandt. Hvis der ikke efter døden var noget, andet jord og orme, ville livet ikke give mening, så kort det måtte være for ganske mange. Altså hør nu her. Om man lever en dag eller halvtreds år, vil livet altid føles for kort og meningsløst dagen før, når manden med leen banker på for at aflevere enkeltbilletten. Det har ikke noget med alder at gøre Pius. Du er jo ikke bange for døden, du ved jo ikke hvad døden er, men du er bange for at midste livet, fordi du ikke vil affinde dig med at det virkelige liv begynder med døden.

 

Hvis den eneste undskyldning man behøver, for at lave sine egne moralske love, er at man ikke tror på Gud, er det jo netop forde man tror på Gud, ellers ville han jo ikke kunne bruges som en undskyldning til at lave sine egne moralske love

Fritz Hansen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.04 | 15:27

Hej, jeg hedder "Warren Chandler" Jeg er fra Tyskland. Mit liv er blevet fyldt med smerter og bitterhed, da intet ser ud til at fungere for mig, og hver gang noget godt er ved at komme min vej, er der altid en eller to forhindringer, og alle, jeg havde be

...
01.07 | 11:46

Glæder mig, at du kan lide Dostojevskij. Hans "Idioten" er en af mine absolutte yndlingsromaner.

...
01.07 | 11:39

22-12-2012 -noget er der sikkert, der kan hjælpe -. Hvorfor er den tekst bare en tekst - når den er et digt under vejs? Dér er inspirationen - ikke fra andre!

...
01.07 | 11:46
min forside har modtaget 6
Du kan lide denne side