Skrevet af
Grethe Lindsø, d.
18-03-2012
Hej igen Fritz
Tak for besøget. Jeg har været inde på din blok og læst den smertefulde situation du er havnet i. Og ja, mon ikke jeg har prøvet det. Nu er jeg ikke litterat men maler så ja, jeg har prøvet det. Billedet du har på blokken med sneglen, der ikke kan komme igang igen, fik mig til at mindes den lille historie med sneglen, der hoppede op på ryggen af skildpadden og blev helt betaqget af farten og skreg af fryd wiúiiih hvor det går. Det ville jo have været alletiders, hvis der havde været en digterisk åre,du havde kunnet hoppe op på, men .. den må du selv finde igen. Det er frygteligt for en poet at havne i så dybt et hul, som du åbenbart er faldet i lige nu. Der er nu desværre nok kun dig selv, der kan hive dig op ved hårrødderne og give dig selv et los i rumpetten for i gang, det skal du hurtigst muligt, jeg ved af erfaring, at jo længere man er dernede, jo sværere er det at komme op til overfladen. og igang igen. Har du prøvet at give slip på al tankevirksomhed og bare sidde helt stille, det ligger alt sammen i rygsækken.
Det er som med navnet på en plante, du kan huske det latinske navn, men det er irriterende ikke at kunne komme på det danske. Jo mere man krampagtigt tænker på det, jo længere væk bliver det. Når man så endelig siger 'nu gider jeg ikke mere' så vupti er det der som et lyn fra en klar himmel. Jeg tror, at jo mere du bliver ved med at føle, at du er forladt af den hellige digterånd, jo længere væk forføjer den sig. Det er min erfaring. Giv slip og du får skrivekløe igen.
Håber du kan få noget ud af dette. Jeg kan se, at det er blevet alt for langt, skulle nok have skrevet på blokken, men har ikke prøvet det før. Håber alligevel, at det går med skribleriet her i gæstebogen. Så er det bare med at tage dig selv i nakken og få skrevet et dejligt digt igen meget snart. Det glæder jeg mig til at læse. (det bliver et helt specielt eventyrligt digt) Med gode ønsker for et snarligt gensyn med et smukt digt fra din side får du mange venlige hilsner med et forårsbilleede fra min have fra Grethe.
Er det for langt et indlæg, må du gerne slette det, når du har læst det. :-)