Mine Digte

                     

                                  

Hvem af de to er mon forfatteren!

              Det at skrive er den virkelige fornøjelse.  
    At blive læst er en behagelig biting"
 
Virginia Wolf Forfatter 

Græs´rus

                  De bløde kurvers mageløse landskaber
                  der fra siden trækker himmelens
                  flerfarvede horisont ned over ansigterne
                  på dem der ingenting ser
                  i deres rus af ustyrlige hænder
                  der på deres vandring får de
                  kropslige geografiers søer til at løbe over
                  og blodbanernes floder til at bruse
                  mod udvalgte steder med sved og attrå 

                  Spirende grobund for lykkelig afmagt
                  springer pludselig ud
                  og tilintetgør ensomhedens lukkethed
                  og græstæppes urolige figurers holden fast
                  på jorden
                  svæver lykkeligt videre længere
                  og længere bort
                  på kærlighedens vinger
                  og små let tilgængelige stød på evigt
                  jomfruelige kanter
                  og evighedens uendelighed
                  bag lukkede øjenlåg vil ikke
                  vil ikke holde op 

                                                                      Forfatter  Fritz Hansen 
                                                          


  

       Danserinden  
       1

   Blufærdighedens flamme trængt bort
   af frimodighedens rytmiske dans
   udi let uhøjtidelig draperi
   hun slanger sin smidige krop
   rundt på gulvet sin grandseigneur

   Diminutive dryp og flagrende hår
   og glinsende fugtig hud
   der emmer af lykkelig tid
   og øjnene der funkler af inderlighed
   - på læberne anes en glød

   At mærke en krop af begejstring
   svajende æggende drivende varm
   transpirerende odør man griber om
   og beruser de indre vandløb til flod
   og tak til den skabende Herre

   Omfavne klemme knuselske og eje
   en fremmed man kender så godt
   en tid uden dem og så bare os
   til at dele de kropsnære duftes
   berusende vitale dryp

   Se det var en stjerne der viste mig vej
   til Edens og Evas have
   hvor hende jeg kender så ganske godt
   var Amor fati som ødselt og smukt
   gav mig livsånd til endnu en tid

---------------

  Farvel min Seraf, og det skal du vide
  du gav mig ~ jeg lever da capo
  en sanselighed lyst og begær
  hvor var du dog fager, da du fløj afsted
  en fremmed man kender så godt!
                                                                                                                                             
                                                                                          Forfatter Fritz Hansen      
 



 
 
   Danserinden     

2
Hvor er du henne du livsglade geisha
hvor mon du nu hvirvler støvet op
hvem er mon nu din riddersmand
rundt i en fejende cha-cha-cha

Florere der stadig to røde kinder
der gløder som elskovsild
som tager imod med fugtig hud
amourøse ubeskrivelige ord

Så dans dog femininum - så dans dog
din riddersmand ind i dit skød
fang ham i dit klædningsstykke
og lad ham gribe den indre glød

Funkler der stadig lutre par øjne
der smelter en riddersmands flugt
stråler de stadig af lidenskab
fortæller at livet er smukt

Danser du stadig en kåd piruet
optændt af flammens lyst
og griber du atter om riddersmands krop
og tænder en heftig ardeur

Så dans dog kvinde - dans dyden ud
berus dig i elskovsdans
lad hjertet fortælle - forstanden forgå
og spis af forbuden frugt
                                                             Forf., Fritz Hansen  
Se også "Prolog til danserinde" under noveller   

  
Den bodfærdige

Sjælens harmoni, livets væren
alt som er, og har for vane
altid trofast, altid punktlig -
nogen kommer,  andre der går
en kom til verden, en anden gik bort
intet uventet, ingen uorden
et sådan liv må kaldes kosmos
for hver og en der ikke tør
gribe nuet, holde fast,
om end det varer alt for kort
så mærker man det længe

Grebet det som anden ejer
kun til låns til smukke tanker
lånt til hjertet, debiteret
ung igen mit hjerte føltes
blodet bruste, vildt og heftigt
kroppen kendes også ung
lidt for nær og lidt for tæt
undskyld min måde!
et lidt enfoldig væsen, ja -
dog sikker på at vide
det ej var nogen drøm
men kilden, Angelos, ikke min
se det var livet, mit en stund

-----------

Nu er alt igen som før
ingen slinger ingen dans
fred og ingen fare
alt vil blive som det plejer
hjertet slår som hjertet skal
blodet slentre helt normalt
mindet, vil dog altid komme
hver gang hjertet slår lidt stærkt
nej, hun gjorde ikke mig til digter
men gav, næring, fryd og glæde
så jeg stadig er det

Taknemlighed er hjertets hukommelse
til en fremmed man kender så godt 
                                        
 
Forfatter Fritz Hansen




Af hjertets lyst

Dine øjne!
Du oplever dem ikke som jeg
fortælle mig noget, du ikke har sagt
et billede, du ikke har malet
ord, du aldrig har skrevet
jeg ser, kun det mit hjerte
ønsker at se i dine øjne

Dine læber!
Du oplever dem ikke som jeg
hviske mig noget, du ikke siger
et møde med mine, har aldrig tænkt
et kys for livet, ingen fornemmelse
jeg ser, kun det mit hjerte
ønsker af dine læber

Dine hænder
!
Du
oplever dem ikke som jeg
række ud efter, skønt passive
hengivne hænder, der holderhvil
hænder der attrår, det er dine
jeg ser, kun det mit hjerte
ønsker af dine hænder

Din krop!
Du oplever den ikke som jeg
komme i møde, vil bare sludre
varm og forførisk, er bare dig selv
gir' mig hjertebanken, du ikke kan se
jeg ser, kun det mit hjerte
ønsker at holde om

Sit tibi tarra levis
"latin"
Gid jorden må være dig let
  Forfatter Fritz Hansen

Fortryllende

Tænk jeg havde mod til at gøre det
mandsmod til at rører hendes læber
til at gøre det jeg så gerne ville
det der på ingen anden måde
kunne virkeliggøre min fabl
Ingensinde været så tæt på hinanden
ikke vist at de skulle mødes
aldrig vist hvordan det smagte
ingenlunde vide at disse læber var
mere fristende end andre læber.

Hvilken overgivelse dette kys indebar
en dionysisk krig kunne bryde ud
råb, skrig og menneskes undren
intet ville kunne godtgøre dette kys
om nok så kostbart, nok så interessant.
De var ikke længere tilstedeværende
euforisk hinsides alt anden fornuft
end den der var mellem deres læber
der fik deres liv til at føles jomfrueligt
som var det første gang det skete.

Trahit sua quemque voluptas
"Latin"
Enhver drages med sin egen lidenskab
                                                              Forfatter Fritz Hansen




Hvem var hun!.... Lepi'doptera*

Det var ikke en drøm, de var der alle sammen
bønder og deres koner, adjunkten og lærerinden
flere meningsforskellige byrådsmedlemmer
samstemmende meningsforskellige
organisationsforbundsfæller
allehånde fagmæssige udi håndværkerstanden
den fribårne, den uparrede og alle aflæggerne
og mange, mange flere hver med deres bestilling.
Fødselsdagsbarnet, hædersgæsten hæver glasset
og byder kærkommen og alle til bordets glæder
og der kvitteres bravur til aftenens triumfator
akompanerende af to musikhuserende veteraner
der stille og anonymt intonere under mufleriet.

Der spilles op til dans, det for meget skal fordøjes
en broget masse af fodbeklædning indtager gulvet
og der stolpes rundt med andres nærmere halvpart.
Betænk mig dog lidt frist i min affekterede tilstand
jeg tillader mig en tankes syndsbevidste frydelighed
jeg må sidde over et moment og betragte sceneriet
figuranterne ivrigt gestikulerende ude af fodslag
hårde stamp på højhælede galocher og et undskyld
pause tilbage til bordets våde glæder ild på smøgen.
Men se, hvem var hende der just havde anfægtet mig
og grundet min status som oversiddende observator
angrebet min sunde fornuft og monogame forfatning.

Ved næste musicerende omgang tilsat blød skønsang
endnu passivt oversiddende og skamløst belurende
måtte genius holde hånden over mig end en tempus
for se, hun danser igen ud med en udsædvanlig adræt
og fortryllende lethed mellem mange andres kroppe
svævende over gulvet som en sankthanssommerfugl
en Lepki'doptera foruden vinger, man ikke tør fatte om
for det var vel ikke draperiets betonende anbringelse
og dog, den gjorde hendes dans så bedårende graciøs
og med det lange sorte hår og det appellerende ansigt
bliver dagene aldrig de samme efter denne åbenbaring
et phantasma med fritsvævende heftige associationer.

*Sommerfugl
 Man skal altid modtage skønhedens fascination med 
 åbne arme for den bliver ikke en forundt mange gange 
 i livet

                                           Forfatter  Fritz Hansen

Blufærdig
Hvis jeg siger nej, men mener ja
og ikke gør det der kendes rigtigt
har jeg da gjort den frie vilje uret
gemt mig bag moraliserende etik
og bedraget erkendelse med løgn.
Så sandelig en karakterløs adfærd
et mummespil med store afsavn -
for de læber byder hun knapt igen.

Hvis jeg går, men helst vil blive
og ikke gør som jeg gerne ville
har jeg da forkastet hjertets lyst
bortvist ømhed, udi nat med dig
bestandig angre denne dårskab.
I sandhed en holdningsløs facon
hvor egen dumhed gik som vinder
det tilbud får jeg ingensinde mere.

Skulle der opstå da capo al'fine
da vil jeg indrømme hjertets mod
åbent bekende mig fryd og glæde
demarche, tempus, stedets ømhed
og dristigt nyde at være en bejler.
Se det var indsigt at favne i elskov
lod dårskab gå ud og con fuoco ind
for hjertets skyld, min mentor

Blufærdighed er en dyd
men man kommer længere uden
                                                  Tysk ordsprog

                                                   Forfatter Fritz Hansen


Lystskoven

I dag er der roligt i mørkes skov
slet ingen der krænker dets ejer
skikker sig helt som sædvanligt
forløst af den spirende morgen

Forbigangen nat var der rører
og nærværende dans i krattet
homerisk latter forpustet kvidder
og stødvise anfald fra alle kanter

Skygger i mørket på sikker hold
allersnarest må larmen gå over
snart skal de gøre deres indtog
ind i buskadset fremad til væren

Snart undervejs og tilbage igen
missionen lader bie på afgang
så opstår der ro et kort sekund
blow up skaber mylder i skoven

Til lystskovs inderste kammer
små eksistenser på vej i død
en dag som mange gange før
var skoven bare en legeplads

Livet består af øjeblikke
                                              
 Forfatter Fritz Hansen


Dagdrømmer

Der er blevet såre forbandet stille
tiden geråder kun ensformig dåd
daglige begivenhedsfattige sysler
slæbende dagens puritanske intet
på den sikre side, intet utilbørligt
trygt og godt, men fattig på væren

Ej ingen fortrolige små eskapader
og ingen facineren hist forblinder
flygtige anslag der virker forslidte
kedsommelig fraser og ordgyderi
end ikke en lille provokatorisk ide
trænger gennem apatiens sløvsind

Frugtesløs uvirksom dagdrømmeri
krænker retten til opmærksomhed
en brøde mod hver dags betydning
klædelig adfærd moralske manere
øger krisen for middelmådigt levned
forfaldende til resignerende afmagt
                       --------
Men nu må der godt blæse nye vinde
så trut i trompeten da alle skal vide
at nu er det tid for libidinøse manøvre
honorere brunstig høviske erobringer
og indfri længere tids bolerske afsavn
tid at geråde du blussende danserinde

  Længsel bærer mennesket den halve vej
   Islandsk ordsprog
 

                                              Forfatter  Fritz Hansen 

                            
tilbage

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.07 | 11:46

Glæder mig, at du kan lide Dostojevskij. Hans "Idioten" er en af mine absolutte yndlingsromaner.

...
01.07 | 11:39

22-12-2012 -noget er der sikkert, der kan hjælpe -. Hvorfor er den tekst bare en tekst - når den er et digt under vejs? Dér er inspirationen - ikke fra andre!

...
01.07 | 11:46
Min forside har modtaget 6
28.02 | 17:46
Filosofi 4 har modtaget 1
Du kan lide denne side