Mine digte

                        Posedamen

Der stod hun i regnen, det var surt og koldt
hendes tøj var laset, hendes hoved var bart
hendes hænder var blå, hendes ansigt forblæst
der stod hun alene, skønt alverden var nær.

Hun ænser ej regnen og den bidende blæst
bemærker ej kulden, ufølsomme lemmer 
hendes ansigt er furet, det vidner om sorg
hendes øjne er tomme, og forventer sig intet. 

Hun spejder og finder, sin bænk i et hjørne
og sætter sig ned, med sin pakke på skødet
mon hun nu er alene, hun ser sig omkring
med rystende hænder, ta'r hun skorperne frem.

Mennesker går forbi, en strøm af nuancer
de smiler, er varme, og alle er glade
et blik på en stakkel, men alle får travlt
hun har siddet der før, hun klare sig nok.

Hun forlader sit hjem, en bænk i et hjørne
hendes øjne er våde, er det regn eller tårer
en kvinde i sorg, blant storbyens holdne
forsvinder i mængden, fortabt og alene.
                                                  Forfatter  Fritz Hansen


             Emotion
                             Ensom nat!
Øjnenes flakken i mørket
efter dig
der ikke er der
hændernes famlende søgen
efter et mirakel
kroppens læggen sig ind til
et væsen
langt langt borte

Trygheden der lever alene
i eget hus
ømheden der aldrig finder hvile
alene
længsler og behov der vandre
over store afstande
uden at fortælle om de når frem
som aldrig vender tilbage
med svar
---------
Når jeg rører ved din hud
så skælver jeg i ærbødighed
for den Gud
der har gjort mig dette til del 
                                                                          Forfatter Fri tz Hansen


      Koincidens

Da vore øjne mødtes
for eneste gang
tilfældigt et sted
hvor mange øjne var,
var det blot en sansning
af endnu et par øjne
der gik forbi

Med disse to par øjne,
dine og mine
holdt fast
ville ikke slippe
deres tag i vore ansigter
i det de skuede
hvad for dem smukt

            ----------
Dine øjne smilede til mig
indbydende tillidsfuldt
og ømt
i tavshed gør de det klart
at de appellerer
beder mig om noget
der gør mig varm

De holder fast
og binder min tanke
til noget der synes
mig virkeligt sandt,
noget der aldrig
kan siges med ord, 
i forbøn for kødets lyst

Vore øjne bekræfter et ønske
et ønske de ikke kan modstå
et ønske om blid berøring
af læber der brænder af længsel
et savn der gør øjnene blanke
af lidenskabens smukke væsen
der sender sitrende budskaber retur
&
Var det mon kærlighedens
spæde begyndelse
mellem to mennesker
hvis øjne tilfældigt
mødtes et sted
hvor mange øjne var,
i fald blev vi begge offer.
                                        Forfatter Fritz Hansen

Inderlighed
Dine øjnes varme anke
bag dugvåde pupiller
er som lysbilleder
fra en fjern fortid
en fortabt nutid
og behovet for en
ny fremtid

Dine læbers indbydende
smukt svungne former
taler deres eget
tavst formulerende sprog
en anglen efter at modtage
en hel krops sanselighed,
en skælvende piruette
forplanter sig i et åndfuldt
langt skælvende skrig -
efter års ensomhed
            ----------
Dine hænder åh.. dine hænder
så meddelsomme og nænsomme
fortællende og overgivende
vibrerende et stille budskab
man ikke kan ta' fejl af

Jeg elsker dine fingers leg
i mit ansigt
du bringer mig langt ind
i en verden
din verden 
                     
 Forfatter Fritz Hansen 

Pragmatik
Jeg er glad, jeg vil leve
i dag af i går
og i morgen vil jeg nyde
hvad jeg får i dag -
For i morgen bliver i går
en svunden dag
kan ikke gøres om til en anden dag
                                                 Forfatter Fritz Hansen

                Kurtisør 
En snigende overbevisning
om det der bliver mere
end blot et strejf af fremtiden
du vil hører mig sige det
med høj og klar røst
et ekko af mange stemmer
vil give mig ret
og blive hørt med et ja
og jubelen blandt alt levende
vil bringe budskabet ind i dit hjerte
og berede en velkomst
som kun kærligheden er værdig til
og som så mange gange før vil de sige
han elsker dig
                                                 Forfatter Fritz Hansen


                 Receptiv
Åh.. min elskede om jeg kunne
ville jeg gribe dig i mine arme
og bade din krop med kys
kaste dig op mod skyerne
bekendtgøre alverden i min lyksalighed
og blotte mit bryst at du
kunne hører mit hjertes glædesrus
og ved dine læber
beruse mig i elskovsdrik

For jeg elsker dig
du gør mig jo lykkelig
selv når du ikke er her,
men bliver længslen for stor
lukker jeg blot øjnene
og lader stilheden
bringe dig ind bag øjenlågene
elskede - du trænger dig altid på
                                            Forfatter  Fritz Hansen 

             Samspil 
 Hver gang jeg skal sove
råber min krop på dig
hver gang jeg er faldet i søvn
klamrer den sig til dig
de to har svært ved
at undvære hinanden

Dag efter dag
vender de tilbage
for at lege med hinanden
tirre hinanden
til de svulmer op
og bliver varme og våde

Nat efter nat kæmper de
med søvnen om retten
til et lille øjeblik mere
men gemmer altid lidt
til det moment hvor det ikke
længere er kimære ideer

Sådan elsker jeg dig
og sådan elsker de hinanden
og sådan har de hyttet sig i mit indre
hvor de om dagen forbliver stumme
men ved nat liver op
og erindre om os to
                        

Forfatter Fritz Hansen



                       Øjekast
Til det veldækkede bords
forførende skønhed
hen over flammernes leg
på lange stager
et hastigt blik
tanken - en pålidelig flyver
der finder bedømmer og ser
hendes læber le et stille
ja... gør det
også mine vil
at du gør de
                   
Kys er hvad der
                         er blevet tilbage
                         af paradisets sprog
                                                  Joseph Conrad 
                                                             
                                                          Forfatter Fritz Hansen

                    Vennerne
Tak kære venner at i lader mig mærke
jeg ikke er glemt og tror mig alene
vi mødes og taler vi ler og begræder
vi stryger med håret og kysser på kind

Vi morer os sammen over ingen ting
og spiser og drikker for den sidste mønt
smider hæmninger bort spiller russisk roulet
bliver ved til den sidste klud er smidt væk

Vi tager på hinanden varmer op med lidt lir
og er offer for stærke drifter
lader hænderne vandre og tungerne spille
og drikker af læskende kilder

Vi horer og boller i sanseløs begær
og kaster os rundt blandt hverandre
vi tumler frimodigt og elsker i flok
blandt borde stole og grønne planter

En stund er vi ene har forladt dem alle
befinder os slet ikke her
som vokslys i flammer vi mødes og smelter
mens dråberne flyder forenes og dør

Jeg stryger dig blidt på din varme kind
og ser dine øjne funkle
en glød af tilfredshed et blik der fortæller
at englene stadig synger

                                                Forfatter Fritz Hansen


                                                tilbage


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.07 | 11:46

Glæder mig, at du kan lide Dostojevskij. Hans "Idioten" er en af mine absolutte yndlingsromaner.

...
01.07 | 11:39

22-12-2012 -noget er der sikkert, der kan hjælpe -. Hvorfor er den tekst bare en tekst - når den er et digt under vejs? Dér er inspirationen - ikke fra andre!

...
01.07 | 11:46
Min forside har modtaget 6
28.02 | 17:46
Filosofi 4 har modtaget 1
Du kan lide denne side