Filosofiske tanker Komedien er ophørt!
Kvæstorens datter glemte ikke sin ungdoms dramatiske møde,lidt blegnet var det måske blevet, ihukommelsen af åre og et ulige komediespil som urban frue og femininum, der aldrig var fristet af andet, end det livet gestaltede hende, affundet sig med den trygge ukrænkelige indifferens, gemalens satyriske liv, libertineren som lod alle vide at hjem og hustru var ukrænkelig, var hans boldværk mod frauduløs usædelig bagtalelse, hvis sigte hans hengivne ægtehustru ikke skulle bære til skue, så sandt som hun aldrig havde grebet ham i sådant.
Og sandt var det, hendes mummespil havde altid været udadleligt skærmende og værgende til den dag han blev ramt, alt for tidligt i livet af et ildebefindende, under seancen, et sted han ikke burde være, et sted hvorfra han ikke skulle være hentet, og bragt bort i alt hast, med et hjerte der ikke længere tålte den slags udenomsophidselse.
Ã
Hun fældede pligttro en tåre da han blev sænket ned, og forlod lettet Fru Fabrikants ligegyldige forgyldte fængsel, som fri og uden anger, uden gæld til åringers loyalitet, således som man havde taget for givet.
Forstadspalæet var reduceret til bondehus, fruen til kvinde,
der selv betalte sine regninger, også denne dag, i kø ved billetlugen, for at afregne sin første togbillet siden sin ungdom, til brug ad den tilstødende jul, et sted i provinsen, hos ham der havde været så venlig, den dag hun var ude at se på bondehuset, uden at vide at det var ham hun dengang havde fravalgt med ordene, 'en dag gør jeg noget' jeg ville ønske, jeg havde mod til at gøre lige nu.
Billetten i hendes hånd skulle snart indfri dette løfte,
men denne gang fordi det var hendes vilje, og ikke kvæstors!..
Forfatter Fritz Hansen
tilbage