🤒
u
Som buens blide strøg
fornemmer jeg dit hjerte
som smuk musik der banker
på døren til mit hjerte
Du føles nær og varm
og huden fin og blød
dit hele er mig kær
nu må du ikke gå
Det gør så godt at tro
og ikke kun fornemme
så også jeg kan mæle
at kærlighed er til
Det føles så uvirkeligt
at lige netop du
den eneste af alle
er den jeg favner nu
Men frem for alt er knyttet
et bånd som let kan briste
da følelser er sarte
hvor nødigt man vil tro
Men jeg er glad du kom
og glad fordi du blev
som smuk musik der banker
på døren til mit hjerte
Fritz
😥
k
Den gamle mand var blevet træt
og trængte til at hvile
han fandt en bænk og slog sig ned
og gav sig til at skrive
Han sad og nød det gode vejr
alt mens han skrev lidt prosa
og skønt han nok var uden node
så følte han sig godt tilpas
Han havde prøvet mange ting
så langt igennem mange år
han havde slidt og slæbt som få
og havde aldrig klynket
Men tiden er nu ej som før
de unge ikke heller
det er som de ikke ved
at det er nu det gælder
Han vidste godt at det var svært
at være ung og måske ledig
det måtte gøre meget ondt
at være overflødigt
Nu var han selv en gammel mand
hvis arbejdstid var omme
for ham betød det kun så lidt
hvis lommerne var tomme
Han havde dog lagt lidt til side
så han led ingen nød
og sørget godt for sine børn
engang når han var død
---------
Historien melder intet om
hvornår den gamle døde
ej heller stedet hvor han sad
som nu er trist og øde
Fritz
😎
l
Frustration
Det er ikke fordi jeg mangler noget
men det jeg ejer er ikke mit
Det er ikke fordi jeg mangler penge
men jeg skylder de fleste væk
Det er ikke fordi jeg mangler drive
men andre syntes at kunne det bedre
Det er ikke fordi jeg ikke når noget
men jeg når måske ikke det hele
Det er ikke fordi jeg ikke vil
men jeg syntes det går så heftigt
Det er ikke fordi jeg er aflægs
men måske alligevel træt
-------------
Man prøver så godt man kan
at følge den store skare - men!
Måske skulle man sadle sin gamle
hest, og ride den anden vej
Fritz
m
Appeal
Kender du hende der er helt anonym
kender du hende med det lokkende smil
hende med øjne der tindre som stjerner
hende med hænder som små lanterner
Hende der danser og ler og græder
hende der gør det hele med glæde
hende der føler berører og elsker
hende der helt sætter tiden i stå
Hende hvis nærhed får det til at vibrere
hende der sætter dit sind i kog
hende der bringer dig ud af balance
hende der siger du er så klog
Hende der siger dig det du vil høre
hende der siger dig det hun mener
hende der selv er bragt i begejstring
hende der smyger sig ind til din krop
-----------
Det er længe siden jeg kendte hende
jeg ved såmænd ikke engang hendes navn
måske er der andre der har lært at kende
den pige der lå så ømt i min favn
Fritz
🙂
n
Vinteren
Det er så koldt derude
jeg hører stormen tude
det blæser og det sner
det er et Herrens vejr
Oh kære danske sommer
til næste år du kommer
med fuglefløjt og sang
så mødes vi endnu engang
Man fryser hvor man går og står
man venter på at det bliver vår
hvor solen atter får sin magt
og kaster glans på eng og mark
Den lille gran kan tåle kulden
forkynder snart en højtid
dog ej den lille rose kan
den hårde vinter holde stand
Men se når solen atter titter frem
da viser rosen at den kan
begynde livet ret på ny
og stikker smukt sin krop mod sky
-----------
Sommer sol vi venter dig
det er nok kun en vinterleg
men husk vi venter dig du kære
af vinter er vi træt at være
Fritz
o
Forår
Så vendte solen hjem med varme
kulden sendt på ferie højt mod nord
og saftig flora sprænger jorden
og vinters lange bien
kom med den
Det var som alt igen blev rent
blev klækket ud da capo
et liv og mylder overalt
hvor varmen skaber vækst
betingelse for liv
Fritz
🤨
p
Musefar
Oh lille mus du har så travlt,
du piler op du bener ned
og så det hastværk, du når det nok,
javel, jaså, din familie er stor,
dine mange børn, som skriger på mad!
jeg tænkte det nok, den forsørgerpligt
Du virker tilfreds, for af mad er der nok
et helt magasin, fuld af dejligt korn,
der er rigeligt til dig dine børn og din viv
skal vokse sig store, og føde dig børn,
men først er det dig der sørger for dem
en kone og børn, ja femten i alt
Men ak lille mus, pas på hvor du går,
du elsker dit korn, men selv er du fed,
og andre end dig har børn der skal vokse,
katten den onde, du husker den nok!
for du sultede selv, da din far blev ædt
af kattens unger, som nu jager dig
Og husk lille mus, at den store mand
som ejer det mad, og deler med dig,
han vil dig det nok ej heller godt,
for han ved du gnaver hans ost
om søndagen, for da vil du kræse
for hele familien, og så må han nøjes
Men god som du er, for kone og børn
som vokser sig store og elsker deres far,
da trodser du faren, og vover din pels,
og piler og farer fra kornbunken hjem,
og på søndag bringes desserten,
et stort stykke ost af den bedste slags
Fritz
🙃
q
På lange dunkle dage
hvor skyerne er tunge
man føler trang at mukke
i alt fald ej at tralle
Man bruger flere penge
end ellers - for at få
lidt solskin frem på strenge
og danser lidt på tå
Man sover gerne længe
hvis ellers man har fri
det kunne gerne hænde
en lørdag-søndags tid
Hvad skal man ellers gøre
når vejret sådan er hjamsk
at vade rundt i pladder
er ikke særligt kvikt
------------
Man ku´ selvfølgelig skrive
og digte lidt om vejret
i stedet for at pive
måske man så blev hædret
Fritz
😲
r
Emigration
Jeg ville ønske mig bort
til en fremmed verden
hvor ingen mig kendte
og hvor alting var nyt
hvor jeg helt var alene
og leve af naturens
og den friske lufts
velsignede frugter
Men bedst som man drømmer
blir´man kaldt til orden af
moralens selvtugt der visker
at det er nu og det er her
man skal leve det liv
som blev en beskåret
som en mor for sit barn
har du din bestemmelse
Men det er dog som om
at alt hvad man gør
slet ikke er gangbart
der er stadig et indhvælvet
et tomrum der vånder
man ønsker og drømmer
sig langt af led til det
ukendte det velsignede sted
Ja - derude i det fjerne
sker forunderlige ting
man ved ikke hvad
kan ej se eller høre
men man drages og længtes
og nærer forhåbning
at vingerne kommer og tanken
kan bære - så fri som en fugl
Man fæste sit blik på de andre
mon de tænker ditto
de iler og kører
af en endeløs vej
en infight en satsning
for at få det lidt bedre
ja - blændet af håbet
de trækkes - mod hvad!
Fritz
😮
s
Fra Adam til mig
fra Eva til dig
hvad vi dog formår
over tusinder år
Vi ser os tilbage
har vi grund til at klage
har vi bygget en verden
til en lykkelig færden
Har vi udnyttet tiden
har vi brugt hvor viden
kan vi tilkomme den hædrer
at ha´ gjort verden bedre
Kan de leve trygt
uden sorg eller frygt
eller skal de stadig slås
dem der kommer efter os
De venter det værste
lad os gøre det bedste
vi ved dog vi kan
ved at bruge hvor forstand
Lad os vise hvad vi kan
for hvor dejlige land
og ej lide den tort
at være kommet til kort
Lad de næste finde
en sten til et minde
om en verden der var vred
men hvor vi skabte fred
Forfatter Fritz Hansen
😲
tilbage